En god lørdag aften med Ifigenia i Aulis

Netop fordi, den ikke blev tygget for os, men fik lov at være en græsk tragedie fra en fjern fortid, kunne den sige os noget om de dilemmaer og konflikter vi dagligt hører om. 

af Euripides, bearbejdet af Don Taylor

 ”Mesterlig klassiker-bearbejdelse på Det Kgl. Teater. Stærkt spil over hele linjen i Kasper Bech Holtens billedmættede iscenesættelse”.     Jyllands-Posten 

“Teater af et gennemarbejdet, sjælerystende format, en storhed i slaget, vi ikke er forvænt med i dansk teaters lilleverden.”    Berlingske Tidende

Kong Agamemnon står midt i et skæbnesvangert valg; skal han følge præstens forudsigelser og ofre sin datter Ifigenia til guderne, for at vinden kan bære hæren til Troja i tilbageerobringen af Helena og Grækenlands ære og frihed? Eller skal han skåne sin datter, opgive krigstogtet og risikere at hele den ventende og utålmodige hær vil straffe ham for hans manglende mod og visionsløse lederskab?

Ifigenia i Aulis er en stærk og gribende græsk tragedie, om retfærdighed, frihed, tro og det enkelte individ i forhold til massen, sat på spidsen i konflikten mellem ansvaret for ens nærmeste og ansvaret for nationen.

2 Kommentarer to “Vi fik selv lov at tolke den græske tragedie”

  1. 05. feb 2009 kl 18:17 Lotte

    Lyder spændende. Melder historien noget om hvilket valg kongen foretog? - og hvordan?

  2. 06. feb 2009 kl 13:22 nederskov

    Som du ved går en far langt for sin datter. Agamemnon har besluttet, at for Grækenland og ære må han ofre sin elskede datter. Moderen og flere andre sår tvilv i hans sind og han vakler …
    men …. men pludselig ser den grædende Ifegenia sig selv som Grækenlands frelsende “engel” og hun ønsker nu at blive den berømte kvindelige martyr, der redder Grækenlands og kvindernes ære.
    Hun fik ikke et bælte om maven,og hun tog ikke andre med i døden, men …
    Vi ved ikke om Guderne tog sig godt af hende, og vi ved heller ikke, hvor meget hun var drevet af ønsket om at profilere sig selv. Og belønner Guderne det?

Læg en kommentar